Rytterskolen i skærup


                                      Skærup rytterskole  ( nedbrydes ca. 1913)

Metha Lange
 
Lærere ved Skærup Rytterskole. 
1. Den første skolelærer hed Erik Lauridsen Bønnelykke. Han blev begravet 18.januar1747. 
2. 1747-1748: Iver Pedersen Hagelund, født i Ferup i Lejrskov sogn. Hans periode blev kort, for 28.februar 1748 blev han sognepræst i Verst. 
3. 1748-1774: Henrik Lychsdorff. Han og hans familie var tilsyneladende af mere fornem stand. Han blev tituleret Monsieur, konen Madam og datteren Jomfru. 
Lychsdorff døde 27.marts 1774,58 år gammel. 
4. 1774-1803: Hans Pedersen Kragh, født ca. 1734, gift med Maren Iversdatter, født ca. 1740. De havde datteren Maren født 1774. Han døde 1803, 68 år gammel. Hans enke afholdt auktion den 27.juni 1803 i Skærup, kort før hun flyttede til Tudvad, hvor datteren var gift.
10.november 1803-1853: Johannes Petersen. 
Han har skriftligt efterladt sig interessante dertailler i sin embedsbog om Skærup rytterskole.. 
Han oplyser, at der ikke var et udhus til skolen, men på forgængerens enkes auktion købte han til sig selv et lille hus syd for i gården. Her var der kostald, fåre - og svinesti samt brændsel. 
Han reparerede skolens lervægge og lod taget tække flere gange. - Den største mangel ved skolen var, at der ikke fandtes en brønd. Lærerens familie måtte hente vand i en bæk, der løb gennem Skærup by, men det var sjældent rent undtagen tidlig om morgenen.  I øvrigt havde kun få gårdmænd brønde.

Han fortæller om sig selv: Født 13.juli 1777 i Haderslev. Gift 21.februar 1804 med Maren Olesdatter, født 1776, datter af afg. gårdejer Ole Sørensen, aftægtsmand på den østre gård i Damkjær. 1842 blev den ejet af sønnesønnen Niels Olesen. 
I lærer Petersens ægteskab fødtes 8 børn, men de 6 døde som små. Johannes Petersen begyndte sin lærergerning i Skrave ved Foldingbro. Han kom senere til Skærbæk ved Kolding fjord, derfra til Fredericia for snart efter igen at flytte til Skærbæk og herfra 1803 til Skærup. - Fra 16.juli 1815 blev han konstitueret som kirkesanger efter degnen Knud Storm, som døde 14.juli 1815.
6. 24.april l 853-oktober 1863: Niels Kiærsgaard Arevad. Han kom hertil fra Haastrup skole. Han var født 1798 på hovedgården Brandholm i Brande sogn. Hans far var gdr. Otte Arevad. Brandholm hovedgård var fra 1500¬tallet med 36 td. hartkorn. En af ejerne: Karen Skaarup, skødede 1799 gården til sin svigersøn Otte Arevad, som udparcellerede den. 
Niels Kjærsgaard Arevad blev 0.1833 gift med Ane Nielsdatter, som var født i Herslev 180 l som datter af gdm. Niels Peter Hansen. - Hun døde 29.november 1856, og Niels Arevad den 7.august 1863, 64½ år gammel. De havde fire børn, hvoraf Niels Peter døde ugift 1864 som urmagersvend i Skærup. 
7. 2 l. oktober 1863 til 1905: Enelærer og kirkesanger Søren Lauridsen Kragh. 
Han blev født 20.juni 1834 i Nr.Bjert, hvor faderen var lærer. Han blev 1855 dimitteret fra Jelling seminarium, hvorfra også to brødre og sønnen Emil Andreas blev dimitteret. I 1859 blev han gift med Frederikke Rosenvold, der var født 14.oktober 1834 i Jelling. De havde 6 børn. Søren Kragh blev pensioneret i 1905 og døde i Århus i 1908. 
Det har ikke været muligt at finde Frederikke Rosevolds senere opholdssted eller dødsdag. 
I Vejle Amts Aarbog 1948 side 165 findes under "Optegnelser fra Smidstrup Sogn"  følgende om lærer Søren L. Kragh
"Skønt Lille Velling ligger i Smidstrup sogn, hørte det til nabosognet Skærups skole-distrikt , indtil vi i 1902.fik en selvstændig skole i Velling; længere tilbage i tiden siges det at have hørt til Pjedsted, men både far og jeg har gået i Skærup skole. Den lærer, vi havde i min skoletid, hed Kragh; han var lærer der fra 1863 til 1905, stammede fra Kolding - egnen, født 1835, dimitteret fra Jelling ca. 1855. Han var først lærer i Kolding i 5 år, sammen med den senere så bekendte folketingsmand Chr. Berg, men da Kragh var højremand, har de vel ikke altid været meningsfæller. 
Da jeg kom i skole 1855, var Kragh altså omkring 50 år. Han var efter sin tid en dygtig lærer, særlig syntes jeg, han var god til at fortælle Danmarkshistorie, ligesom han endog i alderdommen skreven usædvanlig god håndskrift. Det var ham magtpåliggende, at børnene lærte noget, han holdt en god disciplin, holdt bør¬nene til at søge skolen og møde præcis; han var altid selv præcis og forsømte sjæl¬dent en skoledag. Han var en stor fædrelandsven, havde oplevet begge de slesvig¬ske krige på nært hold og hadede tyskerne. Han satte vel nok englænderne temme¬lig højt, men det var jo også før boerkrigen. - Der var i hans tid en stor udvandring 
til Amerika, og dette anså han for en mangel på fædrelandskærlighed. Da en af mine jævnaldrende skolekammerater der fra byen rejste til Amerika, var han før afrejsen henne at tage afsked med sin gamle lærer. Denne udbrød da: "Hvad vil du derover efter, kan du ikke trives her hjemme i dit fædreland? Disse amerikagale mennesker står ellers ikke højt i min sympati. " 
Når han havde en mening om en sag (og det havde han i reglen), så skulle den også frem, og derfor kunne det også undertiden ske på en lidt uheldig måde, som en gang der var fastegudstjeneste i Skærup kirke. Præsten (kapellan A. Kenye, Smidstrup) katekiserede med børnene på kirkegulvet, og  på  et bestemt svar af dem sagde han" at det egentlig var rigtigt nok, for så vidt som der stod sådan i deres bibelhistorie, men han kunne nok ønske svaret på en lidt anden måde. Kragh, der sad ved orglet oppe på pulpituret, råbte straks ned i kirken: "Jeg vil lade Dem vide, at vor bibelhistorie er autoriseret og udgivet af biskoppen. " (biskop Balslev i Ribe). 
Præst og lærer havde nok et sammenstød bagefter, men der blev vist ikke gjort mere ud qf sagen. Kragh skulle bagefter have sagt: "Hvad vil han gøre mig? Han kan lade sagen gå til  biskoppen, og det er hans bog, jeg har forsvaret." (Sognet hørte dengang til Ribe stift.) 
Han var tilsyneladende en bøs og pågående natur, men i grunden et godt menneske og i besiddelse af en stor arbejdskraft, havde garderhøjde og tilsvarende førlighed og styrke samt en jernflid..
Lodden, som i min tid hørte til skolen, var på 9 td. land og lå temmelig langt borte. l den tid, Kragh arbejdede i marken, var han ofte oppe kl.. 4 om morgenen og i marken til klokken 8, holdt så skole til  klokken 12, middag til kl. 2, skole til kl.4  og så igen i marken til aften. Han står for mig som noget i retning af "den sidste viking", og jeg tænker i denne forbindelse ofte på ordene: 
"End findes rest af heltekraft tilbage her i Nord. "- 
Han fik en sommer stald og lade ombygget, og håndværkerne havde i den anledning bygget et skur til hesten at stå i, men så en dag, lærer Kragh var derinde, væltede hesten skuret ned over dem begge to. "Madam Kragh" så det og begyndte at råbe om hjælp, men han stak hovedet ud af ruinerne og sagde: "Det er da ikke noget at råbe for, der er da ingen fare på færde endnu. "Så kravlede han ud af ruinerne og var lige god igen. Han var den gang oppe i 60-erne. 
Da han tog sin afsked 1905, rejste han op til en datter, der var gift med en entreprenør i Århus, og tilbragte der sine sidste dage. Han døde et par år efter. 
Han havde desuden 5 sønner, der alle kom i gode stillinger, 2 blev stationsforstandere, 1 kom til postvæsenet, og de to yngste var lærere, henholdsvis i Århus og Kolding. En af dem målte over 70 tommer, da han var 16 år gammel.
1905 -1.august 1913: Anders Christian Andersen. Han var født 12. februar 1880 i Nimtofte sogn, søn af gårdejer Johannes Andersen. Han blev dimitteret fra Jelling seminarium 1901, lærer ved Hals skole, Kold friskole, Kattrup skole, Lille Velling skole fra 1.juni 1902 til 1.juli 1905, hvorfra han flyttede til Skærup.  Han blev gift o. 1903 med Gudrun Hansen Nørgaard, født 29.marts 1878 i Jelling. De havde 2 børn.
17.juli 1913 blev han kaldet til førstelærer ved Skjødstrup skole.