stationen og gangbroen 


Vigand Rasmussen

Luftfoto af Børkop station fra 1968 med gangbro og god plads ved Møllegade til en perron. (Foto: Allan Simonsen/Vejle Stadsarkiv)

 

Sjældent har der stået så meget blæst om en gangbro som i Børkop.

Børkop Kommune opførte i 1978 en toilet- og kioskbygning ved Børkop station. Det undrede mange, at det var kommunen og ikke DSB, som opførte bygningen. Derfor spurgte VAF formanden for ejendomsudvalget, Vagn Bank, hvorfor DSB ikke var med. Man kunne ikke få DSB med, først fordi de ville nedlægge stationen, og da den så blev reddet, var DSB stadig ikke villig til at investere i Børkop, men man ville gerne overdrage jorden til bygningen. Kommunen havde brug for offentlige toiletter. DSB havde trods alt brug for et venterum, og så skulle der en kiosk med, så man kunne få kioskfolkene til at passe toiletterne og venterummet. Bygningen skulle stå færdig ved udgangen af 1978.

DSBs udspil

I efteråret 1992 tog DSB Børkop station under lup. Den skulle nu være mere brugervenlig, især for gangbesværede, og dermed var etaten på linie med de protester, der havde lydt, siden gangbroen blev opført i 1966.

Planen gik ud på at bygge en ny Vejle-perron ved Møllegade og så rive gangbroen ned. Desuden skulle der anlægges p-pladser for handicappede ved Møllegade. Den ide vakte ikke just jubel i kommunen. Formanden for teknisk udvalg, Ejgil Mikkelsen, sagde rent ud, at det kunne man ikke gå med til. Man kunne ikke byde folk at parkere bilen ved Jernbanegade og så skulle gå 350 meter til toget mod Vejle ved Møllegade. Formanden ville bevare og forlænge gangbroen helt over til Vejle-perronen, og så skulle den forsynes med sider og tag, så trinnene ikke blev glatte om vinteren. Og det var da en yderst fornuftig løsning, der tilgodeså både de gangbesværede og de andre passagerer. Mikkelsen mente også med rette, at DSBs forslag nærmest ville gøre den kommunale ventesalsbygning overflødig, i hvert fald for halvdelen af passagererne.

 

Stemmefis

Så klappede DSB i, og kommunen stod undrende tilbage, mens man ventede på et udspil, der aldrig kom. Da tog VAF fat i DSB-chefen for Sydjylland/Fyn, Alfred Andersen, der fortalte, at man hele tiden havde haft en skitseplan for stationen, men pengene manglede. DSB-manden, der godt kunne være ret bramfri, afviste totalt, at der ikke var kommunikation med kommunen, og de kunne jo bare ringe, hvis de manglede informationer. ”Men det er så let at kræve ind, når andre skal betale, og det er ikke andet end stemmefis, når kommunen nu råber på en forbedring af stationen i forbindelse med valgkampen.” Der ville gå mange år, inden forholdene i Børkop blev bedre, ”og de fleste kan jo køre deres klapvogn over broen.” Børkop var på det punkt ikke værre stillet end mange andre stationer, lød det fra DSB. I 1995 erklærede kommunen, at man nu var med på DSB’s oprindelige ide fra 1992, hvorved man også var klar til at ofre gangbroen. Det kom der heller ikke noget ud af, og i 1999 låste Banestyrelsen den låge, der var i hegnet mellem sporene på stationen, og som ganske uofficielt og meget farligt havde været benyttet som adgang til perron 2.

Efter endnu en forgæves henvendelse til Banestyrelsen gik borgmester Leif Skov direkte til ministeren, partifællen Jacob Buksti. I vanlig kontant stil skrev Skov, at ”hidtil har vi fået en sludder for en sladder, men det kan vi ikke bruge til noget.” Borgmesteren var blevet provokeret af en ny DSB pjece, der hed ’Gode tog til alle.’ I Børkop måtte den da hedde ’Gode tog til næsten alle.’ Selv om Buksti sidesteppede alt det, han kunne, kom der alligevel to medarbejdere fra Banestyrelsen til Børkop i maj 2001. De kunne godt se problemet, men der var mange andre steder i landet, hvor det var lige så galt, og man tog passagertallene med i vurderingerne. Dog mente de to banefolk, at en elevatorløsning ville være det bedste. Efter mødet var Leif Skov klar over, ”at det vil blive et langt, sejt træk.” Og det fik han så sandelig ret i.

I 2009 gik byrådsmedlem Morten Kristensen i aktion, og SFs Jesper Petersen tog sagen op med transportminister Lars Barfoed (K). Det kom der ikke noget ud af, og fra Banedanmark lød stadig den samme sang om penge og passagertal. Derfor er det spændende at se, om Børkop Lokalråd, der gik ind i sagen i 2014, kan få held til at ændre forholdene på stationen med den blå gangbro.

Måske var det en ide at genoptage Ejgil Mikkelsens forslag fra 1992 med en lukket gangbro over til en ny Vejle-perron ved Møllegade. At gangbroen under alle omstændigheder skal lukkes med sider og tag bør være indlysende, når der ad åre kommer køreledninger under den.

Togsættet I.C.Christensen passerer under gangbroen på Børkop station. 2015. ( foto: Vigand Rasmussen)

Kilder:

Børkop Lokalhistoriske Arkiv. Avissamlingen.